Aiko
Af Bruno Nielsen

Aiko - "Fanget" af kameraet i færd med et af sine talrige gravearbejder i haven, til knap så stor begejstring for far.
Aiko er vores første hund, altså fælles hund. Vi har begge haft hund som børn, og er begge super glade for dyr. Så efter at vi mistede vores mangeårige kat "Garfield", gik der ikke mange måneder før end snakken faldt på et husdyr til, for der blev hurtigt "tomt" uden et dyr i hjemmet.
Vi ville begge gerne have en hund, men kunne ikke blive enige om hvilken. Jane er mest til små hunde, og jeg ville gerne have en større hund.
Jane gennemsøgte flittigt hundegalleriet for at finde noget som måske kunne falde i vores begges smag, men hver gang var svaret fra min side "nej, ik den der!"... Lige indtil at hun fandt et billede af en Japansk Spids... så var vi begge to solgt! Sådan én skulle vi bare have.
Og sådan blev det. Efter lange snakke og talrige besøg hos både Anne Rompannen, Kennel Kisujin, og Connie og Knud, Kennel Nezumi, så fik vi Aiko med hjem fra Kennel Kisujin i slutningen af august 2006.
Aiko blev født som ene hvalp, så han har altid været i fokus lige siden starten, af både hunde- og menneskeforældrene. |